En opdaget opfindelse

Vi lever en verden hvor vi søger en forklaring på alt ”hvor kommer vi fra? Hvorfor agere mennesker og dyr som de gør? Og hvordan er livet og universet overhovedet opstået?”. Igennem historien har mennesket opfundet og udviklet modeller og teorier, som kan beskrive dele af universets og livets opståen. Mennesket har udviklet matematiske modeller der driver den teknologi, som igennem historien har kunnet hjælpe og behage mennesket. Vi har teorier som beskriver hvorfor mennesker og dyr agere som de gør. Og vi har teorier der beskriver hvordan et menneskes adfærd og kognitive processer udvikler sig når mennesket går fra at være barn til voksen.  Men videnskabsfolk er fortsat i gang med at opfinde og udvikle nye modeller og teorier, som kan kortlægge universets og livets opståen for bedre at kunne forstå mennesket. 

Men tænk hvis alle verdens løste, som uløste mysterier, gåder, modeller og teorier blot er en opdagelse. Tænk hvis matematikken blot er en opdagelse og ikke en opfindelse. Tænk hvis menneskets utallige adfærdsteorier udelukkende er opdagelser, som har fået tilegnet sig sine egne akademiske edikter. Og tænk hvis universets mysterium blot er en ufuldkommen illusion, som ikke er blevet opdaget. Hvordan ville dit verdensbillede så se ud? 

Mange ville se dette verdensbillede, som værende fremmed og usikkert, eftersom dette verdensbillede i højere grad får mennesket til at reflektere over ens egen tilværelse. For hvis alt er en opdagelse, hvor lang tid vil der så går før det næste mysterium er løst og hvor lang vil opdagelsesrejsen være?    

Antihelten

Vi lever i et samfund med stress og jag, men mange vil samtidigt have et liv med velbehag. Autoriteter, meninger og andre mennesker, er alle ting vi har et ansvar for at leve op til. Menneskerne i det senmoderne samfund spæner rundt i byen, mellem forskellige udstillingsvinduer, på jagt efter bekræftelse, tilfredsstillelse og lykke. Mennesket i dagens samfund er i det hele taget præget af hinandens holdninger og vaner, for på denne måde kan vi blive det menneske, andre drømmer om at være. Alt dette kan vi samle til tre ord ” Det kompetente menneske”. 

Mennesker i vores samfund har fået mange flere muligheder og valg, som hvert enkelt individ skal forholde sig til. Vi skal stå til ansvar for vores egne handlinger og beslutninger og forstå samfundets virkelighedbillede, for at danne vores egen identitet. Men hvad ville der ske hvis mennesket fratog sig dette ansvar, og i stedet gav sig til, at give sit menneskelige ansvar videre til det almægtige og større? Nogle vil mene at det ville føre til mere frihed og ro i hverdagen, som der vil føre til, at man lettere kan finde sit sande jeg. Men samtidigt ville det også føre til, at man trak sig tilbage fra samfundets normer og forventninger.

I det senmoderne samfund ville mange kalde sådan en person for en antihelt, da han fravælger succes og hårdt arbejde for i stedet at lave ingenting. Og så kan man jo stille spørgsmålet ”hvorfor ville denne person være en antihelt?” En betydelig grund til dette er, at vi lever i en verden, hvor vi bliver ved med at ændre os. Mange har et såkaldt image, de gerne vil leve op til, og mange har derfor også høje forventninger til sig selv. En betydelig grund, til at vi ændre os, er at vi vil blive til det menneske, eller den person, som vi ”tror” er en bedre version af os selv, og dette mener mange ikke kan opnås ved bare at sidde stille. Mange løber derfor også rundt mellem forskellige udstillingsvinduer i en fortumlet slingren efter det bedste. Og det er netop her, at mennesket i det senmoderne samfund kunne lære noget af den såkaldte antihelt, for hvad skal der egentlig til for at mennesket sætter farten lidt ned? Og hvad skal der til for at finde frem sin egen individuelle identitet.  den store verden?  

Spejlingen

Vi mennesker har en stor tilbøjelighed til at have store forventninger, både til sig selv og til andre. Hver person har sin egen måde, at tænke på og hver person laver sine egne unikke handlinger. Men samtidigt spejler vi os selv i andre. Men nogen gange burde vi virkelig stoppe op, sætte os ned en stille stund, reflekterer og til sidst sætte sig ned og se ind i sig selv, for hvem er det egentlig man er? For mange vores adfærds- og tankemønstre er blot en spejling af den virkelighed vi lever i.

Mange mener at mennesket er et spejlbillede af det miljø de lever og vokser op i. Dette mener George H. Mead også. Han mener at et barn udvikler sig ved at imiterer (efterligne) de mennesker, som er i dets omgivelser.

Når vi er helt små spejler vi os først og fremmest i vores moder og fader, man kan kalde dette en form for rolleovertagelse. Man kan derfor sige at det enkelte menneskes unikke personlighedsdannelse, foregår i et sammenspil med andre mennesker i individets omkringliggende omgivelser. George H. Meads teori handler om, at det enkelte menneskes mentale faser handler om spilrelationer, som endvidere handler om, at ens evne til at spille en rolle udvikles. Samtidigt har George H. Mead også en teori om den generaliserede anden, som udvikles gennem observationer af forskellige omgivelser i vores omgivelser. Til sidst har George H. Mead også en teori om evnen til at identificerer den generaliserede anden, i sammenspil med evnen til at følge regler, som kan hjælpe med at udvikle stabilitet hos barnet. Dette kan give barnet en sikker grund som barnet kan bygge videre på igennem sit liv. Man kan kort afslutte med at George H. Mead teorier bygger på at vi mennesker spejler os selv i andre, allerede når vi er helt små.

Vi begynder i vuggestue, dagpleje og børnehave. Når vi så er 2-6 år, når vi så småt er begyndt at lære at gå og tale, spejler vi os endvidere i folk i vores omkringliggende omgivelser og vi begynder her at se at der er forskel på kønnene. Vi begynder i skole og vores spejling forsætter. Vi begynder at få en omgangskreds og man spejler sig efter ens venner og bekendte. Interesser, holdninger, synspunkter, meninger, samt din personlighed er alt sammen formet efter det miljø du har færdes i, det miljø som du måske kun har set et glimt af, samt de relationer du har fået med forskelige individer. Hele vores liv spejler vi os i andre. Familie, venner, bekendte, kollegaer, folk vi ser på tv, ens partner… ja generelt spejler vi os selv i alle de omgivelser vi færdes i.

Igennem hele vores liv former vi vores helt egen unikke identitet, en identitet ,som er en blanding af vores spejlinger igennem hele vores liv, samt de indtryk vi har fået af forskellige ting, interesser, personer, samt tanke- og adfærdsmønstre.

Vi har selv viljen til at bestemme hvem vi spejler os i… Så man kan sagtens ændre sine tanke- og adfærdsmønstre, selvom man kommer fra et belastet miljø, det kræver bare at man begiver sig væk fra sit gamle miljø, så man kan danne nye indtryk og nye bekendtskaber og på denne måde ændre sine tanke- og adfærdsmønstre og dermed sin identitet.

Refleksion

Hvem er du og hvem er jeg?

                         

”Har du nogen sinde tænkt på hvem du vil være?”

”Og hvorfor du vil være netop denne person?”

Dette er et spørgsmål der er svært at svare på. Man kan med andre ord også sige at dette er et spørgsmål mange søger svar på en stor del af deres liv. Vi søger vores egen specifikke identitet, lige fra den dag vi bliver født, til vi bliver gamle. Gennem hele vores liv søger vi svar på spørgsmål som: ”Hvad kan jeg lide, hvad kan jeg ikke lide, hvilke interesser vil jeg beskæftige mig med, hvilke typer passer jeg sammen med? Og hvad kan jeg blive ” Disse spørgsmål stiller vi os selv, for at vi kan fremme og danne vores helt egen specifikke identitet. 

Hvis du blev stillet spørgsmålet ” Hvem du vil være? ”Og hvorfor du vil være netop denne person?”

”Hvad ville du så svare?”

 Dette er et spørgsmål der svært at svare på, og mange ville besvare spørgsmålet således: ”Fordi det er bedre at være denne person” Hvis man endvidere stillede spørgsmålet ”Hvorfor ville det være bedre?” Ville størstedelen søge hen imod et svar, som ville lægge sig op til følgende citat: ”Græsset er grønnere på den anden side”. Hertil kommer så spørgsmålet ”hvad er det gemte budskab i dette citat.” Men før vi tolker dette skal det hurtigt fastslås, at citatet kan forstås og fortolkes på flere forskellige måder. Det er derfor op til den enkelte af se på citatet med sine egne konceptioner. Min egen fortolkning af citatet er, at græsset er et symbol på livet , mens det ”grønnere” græs på den anden side er et symbol på en andens liv, Endvidere er det grønnere” græs på den anden side være et symbol på at ”græsset ” på den anden side” har det enklere og dermed også bedre og lettere.

Vi lever i en verden, hvor vi bliver ved med at ændre os. Mange har et såkaldt image, de gerne vil leve op til og mange har derfor også høje forventninger til sig selv. En betydelig grund, til at vi ændre os, er at vi vil blive til det menneske, eller den person vi ”tror” er en bedre version af os selv. alderen, miljøet og ens tankegang spiller derfor også en væsentlig rolle i det enkelte individs identitetsdannelse. Desto ældre man bliver, desto flere ting lærer man. Vi har derfor også alle har en bagage med os, nogle større eller mindre end andres. Og man kan med andre ord sige, at denne bagage er med til at forme det menneske man nu engang er og bliver. Og hertil kommer det kendte citat ”det er menneskeligt at fejle” og det at ”fejle” er netop også en ting, som gør os til dem vi er, for vi lærer af vores fejl og dette er en ting vi har gjort i århundrede.

Mange tænker på et eller andet tidspunkt i deres liv ”at græsset er grønnere på den anden side” Dette kan  have både positive og en negative virkninger for det enkelte individ. Optimisten ville se dette citat på en god måde, da dette kan være med til at flytte ens egne grænser og det kan dermed også være med til udfordre en selv til at opnå det man vil. Pessimisten ville se dette citat på en negativ måde, Da det kan medfører at man sammenligner sig for meget med andre, hvilket kan fører til en følelse af mindreværd, da disse grænser og udfordringer kan virke uoverskuelige, hvilket er noget som kan være med til at man sætter sine forventninger for højt, hvilket endvidere kan resulterer i at man presser sig selv for hårdt.  Men hvad ville realisten så sige? Realisten ville give både optimisten og pessimisten ret. Det der afgør om det er optimisten eller pessimisten der har ret, er det enkelte individs egne holdninger, og syn på sig selv og andre.

Vi lever i en verden hvor folk løber rundt mellem forskellige udkigsvinduer i en hurtig og fortumlet slingren efter det bedste. Gennem hele vores liv støder vi på nye ting, ideer, holdninger og udfordringer og alt dette er med til at forme den person man bliver. "Du kan ikke ændre den person du var før, men du kan ændre den person du er nu og den person du vil blive i din fremtid. For vi skaber vores egen virkelighed og dermed også vores eget virkelighedsbillede."

Hvordan ser du på verden i gode og dårlige situationer i dit liv og hvad skal der til for at   rykke dig fremad i svære situationer?.  Det er et spørgsmål kun du kan svare på.

Vi lever i er samfund, hvor de fleste tænker på andre, nogle mere end andre.  Men hvornår er det så okay at du tænker på dig selv? Svaret er både præcist og klart, men alligevel har mange svært ved at finde ud af hvornår det er okay, at lægge andre lidt til side og tænke på sig selv.

Hvis vi kigger på spørgsmålet (hvornår er det okay at sætte sig selv i første række) på en anden måde, så kan man jo sige, at det er svært at hjælpe andre hvis man ikke kan hjælpe eller finde sig selv og det er netop her man bliver nød til at sætte sig selv i første række. For det nytter ikke noget at blive ved med at hjælpe andre fremad hvis din egen last bliver for tung at bære, til at du også selv kan komme fremad. Selvfølgelig er det okay at hjælpe andre, selvom man selv har det svært, og det ér dér også mange som gør, men det er også vigtigt at huske på at man også selv skal fremad.

Et problem i vores samfund, som hurtigt kan skabe splid mellem båndene mellem mennesker, er forventninger. Mange regner med, at folk vil gøre og sige ting, som man selv havde tænkt det i sit eget hoved. Men problemet med denne tankegang er, at alle tænker forskelligt og dermed så og sagt, reagere folk derfor også forskelligt. Det er måske lidt indviklet at forstå, men denne erfaring er god at have med i ens bagage. På et eller andet tidspunkt i dit liv har du sikkert også stillet dig selv spørgsmålet "hvorfor gjorde eller sagde hun ikke det, det havde jeg da selv gjort. Og ja det kunne da godt være at du selv havde gjort hvis det, men det er jo ikke sikkert at den anden person selv havde tænkt den tanke. Og man skal derfor også passe på med at sætte sine forventninger om andre for højt, for alle folk er forskellige og de har dermed også deres individuelle måde at tænke på, og det må man nu engang også acceptere. For du er dig, jeg er mig og de er dem.

Lad dine erfaringer fører dig frem og lad dine ord blive til handling. Du kan ikke ændre den person du var før, men du kan ændre den person du er nu og den person du vil blive i din fremtid. For vi skaber vores egen virkelighed og dermed også vores eget virkelighedsbillede.

Bogen

Hvert menneske på denne planet har en historie, en lang fortælling der er delt op i flere kapitler. Et kapitel om deres fortid og hvad de har gennemgået, et kapitel om deres drømme og forventninger, et kapitel om hvad de vil opnå og sidst men ikke mindst, kapitlet om hvad de vil huskes for. Et menneskes liv er som en helt speciel bog.

En bog har en start en handling og en slutning og hver gang man vender en ny side, sker der nye ting, nogle gange er der mange mørke sider, men hvis man vender nok sider kommer man på et eller andet tidspunkt til en lys side, og det er netop derfor at man ikke skal give op i de hårde og mørke tider, for hvis man gør det, kommer man ikke til at opnå de lyser tider og ens livshistorie ender på en mørk side.

På en bog er der en forside og en bagside. Forsiden kan betragtes som en slags facade og bagsiden kan betragtes som den person du virkelig er. Men imellem forsiden og bagsiden er der en handling, som kan betragtes som de følelser man har men måske ikke altid viser. 

For vært skridt man tager, skal man træffe et valg, og når valget er truffet kan du ikke tage skridtet tilbage. Du kan ikke ændre din fortid, men du kan ændre din fremtid. For hver dag der går, bliver der skrevet nye linjer ind i din historie som ikke kan viskes væk. Du skal selv søgere for at du træffer de rigtige valg og de rigtige beslutninger.

Du har din helt specielle historie, så sørg for at træffe de rette valg. Og døm ikke en bog på omslaget, du kender ikke personens historie.  

Vinter digt

De mørke tider begynder

Kulden løber ned af ryggen

Et liv

En dag

En handling

Mange går rundt med en facade

En facade ingen kan gennemskue

Inden i er man ødelagt

Man er knust

Fortabt

Forladt med sig selv

 Man smiler altid til verden

Man føler alt er forkert

Men man prøver at gøre det rigtige

Men alligevel føles alt udueligt

Men for enden af vinterens mumler mørke

Er der lys

Er der håb

Jeg rækker dig min hånd

Du går et skridt

Op ad trappen

Du oplever verden

Og Bogen kan nu fortsætte

Til en ny begyndelse

Dette er et lille digt jeg har skrevet :-) 

Vandhjulet

Hvad er det egentlig folk går rundt og laver, alting skal gå så hurtigt, folk har ikke tid til at stoppe op, og se sig tilbage og tage det roligt, det er som om folk, er i deres eget lille hjul, som bliver ved med at køre rundt i en rygende fart uden at stoppe.  Hvad er det der gør, at vi skal stresse rundt i vores hverdag og løbe rundt hele tiden, hvorfor kan vi ikke bare tage et skridt af gangen, og mærke os selv? ”bare et lille øjeblik” vi mennesker er som et vandløb, der aldrig mister fart. Alting skal være perfekt, intet må se forkert ud.

Og hvorfor går vi rundt, og er så bange for det anderledes, ”det er her jo allerede”. Hver dag går vi rundt og snakker om den moderne verdens problemer,” men hvor mange er egentlig med til at støtte op om det?” , at snakke om alverdens ting, der kunne gøres bedre, uden at gøre noget ved det, er en ting vi mennesker er gode til. Co2 udslip, fattigdom og finanskrise, er nogle af de emner, mange går rundt og taler om, ”men hvor mange er med til at gøre noget ved det” og så er det det med, at alt skal være perfekt, man skal have en perfekt familie, perfekt krop, de nyeste ting og være smuk på den rigtige måde, ” hvorfor er det alting skal være perfekt, vi bliver ved med at snakke om, at det er godt at være anderledes, men hvis man er anderledes er man jo et nemt mobbe offer”, vi mennesker er gode til at bibeholde en facade, ingen skal se de mangler og fejl man har, folk skal se at man er perfekt, og at man ikke har en eneste fejl.

Man lære jo af sine fejl, men det er som om, at det er ved at være et stort tabu, hvis man ikke er ligesom alle andre. Hvad er det vores verden er blevet til? Man er ikke normal hvis man går til psykolog, man skal være ligesom alle andre, ellers ryger man ud af fællesskabet, det er tæt på at være vigtigere, at opnå penge og rigdom, end at finde den ægte kærlighed, og skabe en familie.

Verden bliver mere og mere moderne, vi er endda i gang med at designe robotter, som kan erstatte noget af personalet fra plejehjem, hvad er det vi er i gang med at gøre, alle har brug for menneskelig omsorg, når de har brug for det og det kan da ikke erstattes med en robot. Der er mange der er blevet egoistiske og de tænker ikke på andre en dem selv. 

  Hvad skal man gøre, for at folk sætter farten lidt ned, og ser på hinanden og ligger facaden lidt tid side, hvad skal der til, for at vi vil vise vores ægte side og være fuldkommen os selv, hvorfor skal man være og se ud som alle andre, og være som andre folk vil have man er, bare for at passe ind i et fællesskab?. Kan vi mennesker ikke bare tage os sammen og vise hvem vi rigtig er. Det er spørgsmålet.

Jeg fik inspiration til at skrive denne tekst efter vi havde læst og analyseret en tekst ved navn eksistens